14358686_10209104219136231_4851992883219204176_n

Hej! 🙂

 

Vi er et par på 22 og 23 år, som lige er blevet forlovet (som du kan se på billedet).

Alexander arbejder som superbarista på Emmerys (men starter på fysioterapeut-uddannelse februar 2017), mens Ida er selvstænding coach, foredragsholder og forfatter (læs mere her).

 

Vi har begge en kærlighed for den holistiske livsstil; at vi er hele mennesker, og det hele hænger sammen – vores krop, sind, mentale tilstand, spiritualitet, tanker, fysiske tilstand, ernæringstilstand, you name it!

Du har måske hørt udtrykket mind-body – nemlig at kroppen og sindet hænger sammen. At et fysisk symptom kan udspringe af en tilstand i sindet. Det er bl.a. det, en holistisk livsstil handler om – at have det godt i både sindet og kroppen.

 

Vi elsker at bevæge os (gerne sammen), eksperimentere med sund og god mad, gå lange ture i naturen, tage på ferie, grine til Friends, læse bøger og snakke om vores drømme, mål og frygt.

 

Bloggen er en starten på en fælles drøm – nemlig at skabe et holistisk center til dig, hvor der er fokus på hele dig og ikke kun det, du kommer med.

Alexander bliver centerets fysioterapeut, og Ida bliver centerets life coach,

 

Vi ønsker at inspirere dig til at skabe et liv, du elsker.

 

At du accepterer og elsker dig selv.
At du spiser mad, der gør din krop glad og giver dig energi.
At du finder en motionsform, du elsker.
At du lever uden smerter.
At du følger dine drømme.
At dine relationer nærer dig.

 

Det er det, vi ønsker.