En tanke har strejfet mig flere gange denne måned, og nu er det på tide at dele den.

 

Lad os lige spole tiden cirka 7 år tilbage..

Jeg går i 9. klasse på det her tidspunkt og har haft min menstruation i cirka 1,5-2 år. Hver gang får jeg så slemme kramper, at jeg har minimum én sygedag om måneden, hvilket er ret meget i længden. Min gode veninde på det tidspunkt fortæller mig, at “Du skal da bare på p-piller! De tager smerten, og så kan man selv styre, hvornår man får sin menstruation. MEGA smart!” 

Unge og naive Ida tænker, at det er da en god idé! Why not?

Jeg får min mor med på idéen, da hun godt kan se, at menstruationskramperne tager hårdt på mig, og at de mange sygedage ikke går i længden. En tur til lægen, et blodtrykstjek og så er jeg ellers igang med min første p-pille-pakke.

 

Fra 2009-2013 er jeg derfor på p-piller nonstop. Jeg tager dem som om, det var vitaminpiller. Jeg tænker slet ikke over, at der faktisk er bivirkninger ved dem. Og nogle af dem er ikke helt ufarlige..

 

Bivirkninger (kilde: her):

blodpropper (især i lægge)

humørsvingninger

forværring af migræne

nedsat sexlyst

 

..Og denne undersøgelse viser en sammenhæng mellem depression og brug af p-piller!!

 

Jeg får heldigvis aldrig nogle af de farlige.

 

I 2013 går min daværende kæreste og jeg fra hinanden, og jeg tænker, at det nok er meget godt for min krop at få en pause for de kunstige hormoner. Jeg stopper derfor, og alt er fint indtil..

 

Mit ansigt og min ryg slår ud. Akne. Voksenakne. Are you f*cking kidding me?!

 

ØV, hvor er jeg ked af min hud der. Især fordi jeg jo prøver at gøre noget godt for min krop.

Min menstruation er overraskende regelmæssig og ser normal ud, hvilket gør mig en smule glad. Men efter et år hvor jeg har prøvet ALT, smider jeg håndklædet i ringen og går tilbage på mine gamle p-piller. Aknen forsvinder med det samme, og nogle måneder efter møder jeg Alexander, og der er det jo ret belejligt, at jeg er tilbage på p-pille – præventions-wise 😉

 

Men. To eller tre måneder inde i vores forhold begynder jeg igen at tænke over, om jeg egentlig har lyst til at fylde min krop med hormoner. Især fordi jeg på dette tidspunkt er begyndt at gå meget op i økologi og generelt fylde min krop med næring og slet ikke skadelig kemi.

 

Hjemmefra har jeg altid lært, at jeg kun skulle tage en Panodil, hvis det var VIRKELIG slemt. Det var altså ikke bare noget, vi tog, hvis vi havde lidt hovedpine. Nej, det skulle være en ørepine eller tandpine, der gjorde, at vi ikke kunne få vores søvn.

 

Ironien begynder at gå op for mig:
Jeg vil ikke tage en Panodil, hvis jeg har lidt ondt i hovedet, jeg køber helst økologisk, men jeg popper gladeligt en (p-)pille hver morgen?!

 

Det vil jeg ikke være med til mere! Så jeg stoppede med mine p-piller i april dette år.

 

Aknen er (7-9-13) ikke kommet tilbage. Min menstruation er meget regelmæssig, men den er ikke kommet helt tilbage til sin naturlige tilstand. Jeg føler mig mere som mig selv. Jeg skal ikke være bange for at opleve nogle af bivirkningerne.

 

Men hvad så med prævention er der måske nogle af jer, der tænker?

Det forstår jeg udmærket godt! For det ER nemmere med p-piller. Vi er gået tilbage til the-old-fashion-way (jep, kondomer), og så har jeg købt bogen Taking Charge of Your Fertility. Desuden bruger jeg appen Clue til at holde øje med min cyklus samt indtaste min temperatur (når jeg husker det, hehe), som er en af de ting, man kan gøre for at vide, hvornår man kan blive gravid/sikre periode (hvor du ikke kan blive gravid).

 

Jeg spurgte min læge for noget tid siden, hvad der var af præventionsmuligheder UDEN hormoner (liste over alle præventionsmidler her), og hun nævnet kondom og kobberspiral. Da jeg spurgte ind til den naturlige metode (den er beskrevet kort her) sagde hun bestemt: “NEJ!”
Hun sagde, at jeg kunne overveje en hormonspiral, nu når jeg stadig var ung.

 

“Jamen, jeg vil jo ikke have nogle hormoner, det er jo hele pointen?!”
havde jeg lyst til at skrige (men gjorde det ikke).

 

Hvad tænker du?
Tager du p-piller, eller har du valgt dem fra?
Hvorfor?

Jeg ville elske at høre dine tanker – skriv dit svar i kommentarfeltet 🙂