Hvilke kosttilskud vi tager – og hvorfor

fullsizerender-1

fullsizerender
Siden vi er blevet mere opmærksomme på vores kost, og hvad vi har brug for, har vi suppleret med kosttilskud.

Vi lever cirka 90% vegetarisk – hjemme spiser vi ikke kød og fisk, men vi elsker nu at spise sushi, når vi er ude 😉 Kød bliver det også til til jul og andre arrangementer, så vi er på ingen måde fanatiske.

Der har været mange interessante indlæg den seneste tid på blogs omkring kostlabels – læs fx Mia Gardums indlæg eller Christine Bondes her.

 

Fælles

Multivitaminpille

Nogle uger spiser vi ikke supervarieret, og så er det meget godt at tage en multivitaminpille, hvor der er alle nødvendige vitaminer (og i denne også mineraler) i. Husk at tage multivitaminpillen i forbindelse med et måltid, hvor du også spiser fedt, så de fedtholdige-vitaminer (A, D, E og K – husk dem på remsen “Alle Damer Elsker Kage”) også optages.

 

D-vitamin

D-vitamin dannes, når solens stråler rammer din hud, og så findes det i æg og alle fede fisk. Hvis du ikke spiser æg eller fisk og bor i Danmark, er der derfor risiko for, at du lider af D-vitamin-mangel. Vitaminet er fedtopløseligt, så hvis du tager et tilskud, er det vigtigt, at du tager det sammen med noget mad, der indeholder fedt fx smør, olivenolie, avokado, nødder mm. Vitaminet øger optagelsen af calcium fra tarmsystemet, som er vigtigt for vores tænder og knogler – så de bliver ved med at være stærke. Nogle studier viser også, at D-vitamin spiller en rolle i forhold til immunforsvaret bl.a. i forhold til autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret går til angreb på kroppens egne celler fx type 1 diabetes.

Kilde: D-vitamin

 

B12-vitamin

Du har sikkert hørt, at folk, der spiser primært vegetarisk eller vegansk, ofte mangler B12. Vitaminer kan kroppen ikke selv danne, og det skal derfor komme gennem din kost. Det spiller en stor rolle i forhold til dit nervesystem og dannelsen af blodlegemer. Du kan få B12 gennem kød og mælkeprodukter – så det er lidt svært, når du er vegetar og meget svært, hvis du er veganer 😉 B12-mangel kan føre til skader på nervesystemet og til psykiatriske sygdomme.

Kilde: Vitamin B12 mangel

 

Hvis du er kvinde og tager p-piller, nedsætter p-pillerne din optagelse af B6-vitamin, som er afgørende for optagelsen af mineraler (især magnesium og zink), samt at udvide energi fra den mad, du spiser. Desuden er B6 med i dannelsen af hvide- og rødeblodlegemer og immunforsvaret.

Kilde: Er du en af dem, der bruger p-piller?

 

Zink

Zink findes i kød, ost, mælk og fuldkornsprodukter – og selvom Alex drikker latte på arbejde, og vi spiser havregrød til morgenmad, er vi stadig i risiko for at have zinkmangel. Derfor snupper vi også et tilskud af zink – zink har indflydelse på dit stodskifte, dine cellemembraner (dem der omgiver dine celler, du kan se det som “cellernes vægge”), sårheling og dannelse og vækst af knogler og væv (Oversættelse og udtrykkelse af den genetiske kode). Det anbefales faktisk, at du indtager 25% mere zink, hvis du spiser udelukkende vegetarisk, da optagelsen af zink øges, hvis det indtages i forbindelse med et måltid, hvor du spiser animalsk protein – derfor kan det være en god idé med et zinktilskud, hvis du er vegetar eller veganer.

Men husk – snak altid med din læge, hvis du er i tvivl om, du får nok vitaminer og mineraler gennem din kost, eller om du har brug for at supplere med tilskud!

Kilde: Zink

 

Hvidløg

Vi har begge Herpes type 1, og hvis vi kan mærke, at der er et udbrud på vej snupper vi et par hvidløgspiller – hvidløg er nemlig antiviralt. Hvis du ikke har lyst til at spise råt hvidløg (det har vi heller ikke), så kan det anbefales at tage et par piller – du kan få opstød med hvidløgssmag, og din sved kan også komme til at lugte af hvidløg, men det vil vi nu hellere end at have forkølelsessår.

Kilde: Herpes and Garlic

 

Vita Biosa

Der har været meget snak om, at en del af vores immunforsvar findes i tarmen – og at tarmens bakterier spiller en stor rolle i forhold til vores sundhed.

Kilde: Tarmfloraen er nøglen til et godt helbred

 

Vita Biosa er en fermenteret drik med urter og mælkesyrebakterier. Som du måske ved, så er din tarm fyldt med bakterier – og det er en rigtig god ting! Disse bakterier sørger for at holde “dårlige bakterier” ude. Ved at tage et tilskud af mælkesyrebakterier hjælper du tarmen bl.a. ved at stimulere tarmens bevægelser, stimulere celledelingen på indersiden af tarmen og regulere pH-værdien, så de “gode bakterier” trives, og de skadelige bakterier hæmmes eller dør.

Mælkesyrebakterier findes naturligt i syrnede mælkeprodukter, sauerkraut og alt der er fermenteret.

Kilde: Mælkesyrebakterier hjælper på immunforsvaret

 

PS. Læs evt. bogen Tarme med Charme – den er virkelig sjov og informativ på dette emne!

 

Hørfrø- og kæmpenatlysolie

Du ved sikkert, at du skal huske at få Omega-3 – det kan du bl.a. gennem fisk, hørfrøolie, chiafrø mf. Herhjemme tager vi en spiseske hørfrø- og kæmpenatlysolie hver morgen – det smager forfærdeligt, skulle vi dog hilse at sige. Så ha’ noget lækkert at skylle ned med.

Hørfrø har et højt indhold af ALA, som er en essentiel fedtsyre – det vil sige, at det skal tilføres gennem kosten, da kroppen ikke selv kan danne fedtsyren. ALA bliver omdannet til to sundhedsfremmende stoffer i kroppen (EPA og DHA). Desuden er hørfrø en god kilde til fibre, da de suger væske til sig – vores tarme elsker fibre, så prøv evt at komme dem i dine smoothies eller juices. Sidst (men ikke mindst) har hørfrø et højt indhold af antioxidanter, som kan bremse aldringsprocessen og beskytte mod miljøet (forurening af luften fx).

Hørfrø skal enten knuses (brug en kaffekværner) eller drikkes (hørfrøolie) for at få maksimalt udbytte af olien.

Kilde: Hørfrø kan gøre forbavsende meget for helbredet

 

Ingefærshots

Alex laver ingefærshots til os, som vi tager hver morgen. Som regel bruger han ingefær og æbler – nogle gange også citron (med skræl) og gurkemeje. Alt økologisk, ellers går det sunde ligesom af det 😉

Ingefær skulle have en antiinflammatorisk effekt på kroppen – bl.a. skulle det forebygge visse typer kræft,  og hjælpe på diabetes, gigt, astma, allergi, you name it (OK, ikke alt men mange sygdomme – læs resten i kilden).

Kilde: Anti-Oxidative and Anti-Inflammatory Effects of Ginger in Health and Physical Activity: Review of Current Evidence

 

Gurkemeje er jo blevet det helt store nu, og det skulle også have en masse gode egenskaber bl.a. at være kræfthæmmende.
Fantastisk, ikke?

Kilde: Gurkemeje – Kræftens Bekæmpelse

 

Ida

Vitex

Eller “nonnepillerne” som Ida kalder dem, fordi hun læste, at de blev givet til nonner og munke. Da Ida stoppede på p-piller i april, læste hun, at Vitex ville hjælpe med overgangen og at få balanceret hormonerne. De bruges også ved kraftige menstruationer, PMS og smerter i forbindelse med menstruationen.

Læs også: At fylde sin krop med hormoner – hver dag

Kilde: Vitez Agnus Castus – Hvordan virker det?

 

Alex

Jern

Alex fik målt en lav blodprocent hos lægen og tager derfor jerntilskud. Jern findes i bl.a. kød, fisk og fjerkræ (hvilket vi næsten aldrig eller meget sjældent spiser). Det findes dog også i grøntsager og frugter, der har et højt C-vitamin-niveau som citrusfrugter og kål. Kroppen optager dog kun en meget lille del af den jern, der er i maden medmindre, kroppen er i jernunderskud – der er en større procentdel danskere, der faktisk er i jernunderskud (se din læge, hvis du er i tvivl om du skal tage et tilskud af jern).

Vær OBS på hvordan tilskuddet skal tages, og at der kan være bivirkninger som kvalme og forstoppelse, hvis du tager et jerntilskud (det oplevede Ida, og hun stoppede derfor med det og prøver derfor at få jern igennem Spirulina, der har et meget højt indhold af jern).

Kilde: Jern – Alt om kost

 

Vi håber, I kan bruge dette lange og lidt informationstunge indlæg – du er måske selv blevet nysgerrig på, om du får alt det, din krop har brug for 🙂

 

Stil endelig spørgsmål i kommentarfeltet eller fortæl om dine egne erfaringer med kosttilskud.

Hvorfor jeg stoppede på sygeplejerske-studiet

img_5268

I september 2015 fik jeg tilbudt en plads på sygeplejerske-studiet. Jeg var over the moon, da jeg fik en standby-plads på mit drømmestudie – troede jeg. En uge efter studiet var startet, startede jeg – glad, spændt og taknemmelig!

 

Til de af jer der måske tænker:
“Er det ikke svært at komme ind i en klasse, når nu du ikke har været med til introuge og rustur?”

Kan jeg roligt fortælle jer – nej, det var det ikke. Hvis blot du er åben og nysgerrig overfor dit nye studie, dine studiekammerater og undervisere, så vil du helt sikkert finde en god studiegruppe og lære underviserne godt at kende.

(Når jeg starter på RUC til september 2017, skal jeg ikke med på rusturen. Ikke fordi jeg ikke vil lære de andre at kende – det vil jeg meget gerne – men jeg kan ikke lide drukkulturen, der er omkring rusturen. Jeg drikker ikke selv, men har intet imod at andre gør, jeg synes bare, det er en rigtig uheldig måde at prøve at få folk til at lære hinanden at kende på. Det var lige et sidespor – som sikkert fortjener et helt indlæg 🙂 )

 

De første to moduler (et modul = et halv semester) gik rigtig godt, og jeg elskede at dykke ned i kroppens funktioner – celler, hjertet, fordøjelsen – I LOVED IT 😉 Sygeplejeteorien havde jeg svært ved at tage seriøst, da de enten var ret åbenlyse (tjek vejrtrækning før du spørger patienten, om han fryser), mens andre var svære at bruge i situationer, der krævede en hurtig beslutning. Nogle af sygeplejeteorierne var meget abstrakte, og det virkede helt urealistisk – for mig – at huske på dem, da jeg stod i en akut situation med en patient.

 

I fjerde modul (jeg havde modul 4 før modul 3) skulle jeg 10 uger i klinik – dvs. i ti uger skulle jeg fire dage om ugen “arbejde” som sygeplejerske et sted fra kl. 7-15. Jeg blev sendt på lungemedicinsk afdeling på Amager Hospital, hvor de fleste patienter var ældre mænd og kvinder indlagt med KOL, lungecancer eller lungebetændelse.

 

Nogle dage var spændende, andre var ensformige. Det var her, det gik op for mig, at jeg ikke skulle arbejde på den måde i sundhedssystemet – jeg fik at se og mærke, hvordan alle nedskæringerne i sundhedssystemet har påvirket dagligdagen på et hospital. Sygeplejerskerne løb frem og tilbage, og det var ikke altid de nåede at spise frokost. Der kunne gå timer, før de fik drukket et glas vand eller fik tid til at gå på toilettet. Jeg fik stor respekt for dem, og samtidig også ondt af dem. Som studerende måtte vi sige fra, hvis det blev for meget, og vi havde mere tid med patienterne end de ansatte sygeplejerske.

At kunne sidde og snakke med en patient om deres familie, deres liv og deres tanker var ikke almindeligt for de ansatte. Heldigvis kunne man som studerende tillade sig det, og det, jeg opdagede, var, at patienterne virkelig nød disse samtaler! De nød at snakke om andet end medicin, og hvilken ble de brugte. De nød at lave jokes og grine (nogle af patienterne havde virkelig god humor).

 

Jeg tror – og det er blot min mening – at samtaler som disse, også er en stor del af helingsprocessen. Hvis det blev en del af behandlingen – at snakke med patienter om deres liv, deres karriere, deres familie og få dem til at tænke på de ting, de er taknemmelig for, tror jeg, at det er med til at aktivere kroppens selvhelbredende evne.

 

Jeg ved godt, der ikke er tid til det, som det ser ud lige nu.
(og dem der har bestemt budgettet for sundhedssystemet, burde virkelig komme ud og lege sygeplejerske for at mærke på egen krop, hvad besparingerne har gjort)

 

Grunden til, at jeg stoppede på studiet, var både, at det knuste virkelig mit hjerte at både se ansatte løbe fra den ene patient til den anden, men også at se patienter der ikke blev lyttet ordenligt til (fordi der simpelthen ikke var tid til det!), og patienter der lå med en beskidt ble i flere timer, fordi der ikke var tid til at skifte den.

Det var den ene grund. Den anden grund var, at mens jeg var i klinik, oplevede jeg omkring 7-8 migræne-anfald. På et år oplever jeg mellem 0-2 anfald, og de bliver altid udløst af stress. Det er min krop, der kærligt (det føles dog ikke sådan!) siger til mig, at jeg skal stoppe op og mærke efter. Slappe af. Flere gange da jeg kom hjem fra en dag på hospitalet, måtte jeg lægge mig direkte i seng – grædende pga. smerten! – fordi jeg fik et anfald. Min kæreste så oftest hjælpeløs til, mens han hentede smertestillende medicin til mig.

 

Min krop sagde tydeligvis fra.

 

Selve uddannelse bestod – i hvert fald dengang – af 50% undervisning på skolen, og 50% klinik. Dette var min første klinikperiode. Hvis min krop allerede nu viste tegn på stress, hvordan skulle jeg så klare resten af uddannelsen?!

 

Derfor stoppede jeg.

 

Jeg har stor respekt for ansatte på hospitaler, og det er en læring, jeg vil tage med mig.

Og så håber jeg virkelig, at der snart bliver smidt lidt flere penge i sundhedssystemet, så de ansatte ikke skal løbe fra den ene til den anden patient, og de bagefter kommer hjem efter en 8-timers vagt, og kommer i tanke om, at de hverken har spist eller været på toilettet.

 

Studiet-stoppet inspirerede også min (og Alex’) drøm om et holistisk center, hvor der er plads til samtalen i forløbet, samtidig med at patienten eller klienten modtager behandling.

 

Arbejder du i sundhedssystemet (eller er under uddannelse)?
Hvordan oplever du nedskæringerne?
Hvad ville du gerne ændre – hvad tror du kunne gøre en stor forskel for patienterne, hvis der var tid til det?

 

Skriv dit svar i kommentarfeltet, og lad os starte en god debat!

 

Kærlig hilsen
Ida

GRATIS DOKUMENTAR: THE CONNECTION

Hvordan hænger kroppen og sindet sammen? Påvirker de hinanden – og i hvilken grad? Og kan det virkelig passe, at sindet kan helbrede kroppen?

Se dokumentaren (gratis de næste 10 dage!) og bliv klogere.

Vi blev i hvert fald en del klogere (og ret frustrerede over sundhedssystemet, som det er lige nu) – når læger fortæller, hvor meget sindet har at sige, og at vi ikke skal ryste på hovedet af placebo-effekten.