Hvilke kosttilskud vi tager – og hvorfor

fullsizerender-1

fullsizerender
Siden vi er blevet mere opmærksomme på vores kost, og hvad vi har brug for, har vi suppleret med kosttilskud.

Vi lever cirka 90% vegetarisk – hjemme spiser vi ikke kød og fisk, men vi elsker nu at spise sushi, når vi er ude 😉 Kød bliver det også til til jul og andre arrangementer, så vi er på ingen måde fanatiske.

Der har været mange interessante indlæg den seneste tid på blogs omkring kostlabels – læs fx Mia Gardums indlæg eller Christine Bondes her.

 

Fælles

Multivitaminpille

Nogle uger spiser vi ikke supervarieret, og så er det meget godt at tage en multivitaminpille, hvor der er alle nødvendige vitaminer (og i denne også mineraler) i. Husk at tage multivitaminpillen i forbindelse med et måltid, hvor du også spiser fedt, så de fedtholdige-vitaminer (A, D, E og K – husk dem på remsen “Alle Damer Elsker Kage”) også optages.

 

D-vitamin

D-vitamin dannes, når solens stråler rammer din hud, og så findes det i æg og alle fede fisk. Hvis du ikke spiser æg eller fisk og bor i Danmark, er der derfor risiko for, at du lider af D-vitamin-mangel. Vitaminet er fedtopløseligt, så hvis du tager et tilskud, er det vigtigt, at du tager det sammen med noget mad, der indeholder fedt fx smør, olivenolie, avokado, nødder mm. Vitaminet øger optagelsen af calcium fra tarmsystemet, som er vigtigt for vores tænder og knogler – så de bliver ved med at være stærke. Nogle studier viser også, at D-vitamin spiller en rolle i forhold til immunforsvaret bl.a. i forhold til autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret går til angreb på kroppens egne celler fx type 1 diabetes.

Kilde: D-vitamin

 

B12-vitamin

Du har sikkert hørt, at folk, der spiser primært vegetarisk eller vegansk, ofte mangler B12. Vitaminer kan kroppen ikke selv danne, og det skal derfor komme gennem din kost. Det spiller en stor rolle i forhold til dit nervesystem og dannelsen af blodlegemer. Du kan få B12 gennem kød og mælkeprodukter – så det er lidt svært, når du er vegetar og meget svært, hvis du er veganer 😉 B12-mangel kan føre til skader på nervesystemet og til psykiatriske sygdomme.

Kilde: Vitamin B12 mangel

 

Hvis du er kvinde og tager p-piller, nedsætter p-pillerne din optagelse af B6-vitamin, som er afgørende for optagelsen af mineraler (især magnesium og zink), samt at udvide energi fra den mad, du spiser. Desuden er B6 med i dannelsen af hvide- og rødeblodlegemer og immunforsvaret.

Kilde: Er du en af dem, der bruger p-piller?

 

Zink

Zink findes i kød, ost, mælk og fuldkornsprodukter – og selvom Alex drikker latte på arbejde, og vi spiser havregrød til morgenmad, er vi stadig i risiko for at have zinkmangel. Derfor snupper vi også et tilskud af zink – zink har indflydelse på dit stodskifte, dine cellemembraner (dem der omgiver dine celler, du kan se det som “cellernes vægge”), sårheling og dannelse og vækst af knogler og væv (Oversættelse og udtrykkelse af den genetiske kode). Det anbefales faktisk, at du indtager 25% mere zink, hvis du spiser udelukkende vegetarisk, da optagelsen af zink øges, hvis det indtages i forbindelse med et måltid, hvor du spiser animalsk protein – derfor kan det være en god idé med et zinktilskud, hvis du er vegetar eller veganer.

Men husk – snak altid med din læge, hvis du er i tvivl om, du får nok vitaminer og mineraler gennem din kost, eller om du har brug for at supplere med tilskud!

Kilde: Zink

 

Hvidløg

Vi har begge Herpes type 1, og hvis vi kan mærke, at der er et udbrud på vej snupper vi et par hvidløgspiller – hvidløg er nemlig antiviralt. Hvis du ikke har lyst til at spise råt hvidløg (det har vi heller ikke), så kan det anbefales at tage et par piller – du kan få opstød med hvidløgssmag, og din sved kan også komme til at lugte af hvidløg, men det vil vi nu hellere end at have forkølelsessår.

Kilde: Herpes and Garlic

 

Vita Biosa

Der har været meget snak om, at en del af vores immunforsvar findes i tarmen – og at tarmens bakterier spiller en stor rolle i forhold til vores sundhed.

Kilde: Tarmfloraen er nøglen til et godt helbred

 

Vita Biosa er en fermenteret drik med urter og mælkesyrebakterier. Som du måske ved, så er din tarm fyldt med bakterier – og det er en rigtig god ting! Disse bakterier sørger for at holde “dårlige bakterier” ude. Ved at tage et tilskud af mælkesyrebakterier hjælper du tarmen bl.a. ved at stimulere tarmens bevægelser, stimulere celledelingen på indersiden af tarmen og regulere pH-værdien, så de “gode bakterier” trives, og de skadelige bakterier hæmmes eller dør.

Mælkesyrebakterier findes naturligt i syrnede mælkeprodukter, sauerkraut og alt der er fermenteret.

Kilde: Mælkesyrebakterier hjælper på immunforsvaret

 

PS. Læs evt. bogen Tarme med Charme – den er virkelig sjov og informativ på dette emne!

 

Hørfrø- og kæmpenatlysolie

Du ved sikkert, at du skal huske at få Omega-3 – det kan du bl.a. gennem fisk, hørfrøolie, chiafrø mf. Herhjemme tager vi en spiseske hørfrø- og kæmpenatlysolie hver morgen – det smager forfærdeligt, skulle vi dog hilse at sige. Så ha’ noget lækkert at skylle ned med.

Hørfrø har et højt indhold af ALA, som er en essentiel fedtsyre – det vil sige, at det skal tilføres gennem kosten, da kroppen ikke selv kan danne fedtsyren. ALA bliver omdannet til to sundhedsfremmende stoffer i kroppen (EPA og DHA). Desuden er hørfrø en god kilde til fibre, da de suger væske til sig – vores tarme elsker fibre, så prøv evt at komme dem i dine smoothies eller juices. Sidst (men ikke mindst) har hørfrø et højt indhold af antioxidanter, som kan bremse aldringsprocessen og beskytte mod miljøet (forurening af luften fx).

Hørfrø skal enten knuses (brug en kaffekværner) eller drikkes (hørfrøolie) for at få maksimalt udbytte af olien.

Kilde: Hørfrø kan gøre forbavsende meget for helbredet

 

Ingefærshots

Alex laver ingefærshots til os, som vi tager hver morgen. Som regel bruger han ingefær og æbler – nogle gange også citron (med skræl) og gurkemeje. Alt økologisk, ellers går det sunde ligesom af det 😉

Ingefær skulle have en antiinflammatorisk effekt på kroppen – bl.a. skulle det forebygge visse typer kræft,  og hjælpe på diabetes, gigt, astma, allergi, you name it (OK, ikke alt men mange sygdomme – læs resten i kilden).

Kilde: Anti-Oxidative and Anti-Inflammatory Effects of Ginger in Health and Physical Activity: Review of Current Evidence

 

Gurkemeje er jo blevet det helt store nu, og det skulle også have en masse gode egenskaber bl.a. at være kræfthæmmende.
Fantastisk, ikke?

Kilde: Gurkemeje – Kræftens Bekæmpelse

 

Ida

Vitex

Eller “nonnepillerne” som Ida kalder dem, fordi hun læste, at de blev givet til nonner og munke. Da Ida stoppede på p-piller i april, læste hun, at Vitex ville hjælpe med overgangen og at få balanceret hormonerne. De bruges også ved kraftige menstruationer, PMS og smerter i forbindelse med menstruationen.

Læs også: At fylde sin krop med hormoner – hver dag

Kilde: Vitez Agnus Castus – Hvordan virker det?

 

Alex

Jern

Alex fik målt en lav blodprocent hos lægen og tager derfor jerntilskud. Jern findes i bl.a. kød, fisk og fjerkræ (hvilket vi næsten aldrig eller meget sjældent spiser). Det findes dog også i grøntsager og frugter, der har et højt C-vitamin-niveau som citrusfrugter og kål. Kroppen optager dog kun en meget lille del af den jern, der er i maden medmindre, kroppen er i jernunderskud – der er en større procentdel danskere, der faktisk er i jernunderskud (se din læge, hvis du er i tvivl om du skal tage et tilskud af jern).

Vær OBS på hvordan tilskuddet skal tages, og at der kan være bivirkninger som kvalme og forstoppelse, hvis du tager et jerntilskud (det oplevede Ida, og hun stoppede derfor med det og prøver derfor at få jern igennem Spirulina, der har et meget højt indhold af jern).

Kilde: Jern – Alt om kost

 

Vi håber, I kan bruge dette lange og lidt informationstunge indlæg – du er måske selv blevet nysgerrig på, om du får alt det, din krop har brug for 🙂

 

Stil endelig spørgsmål i kommentarfeltet eller fortæl om dine egne erfaringer med kosttilskud.

Hvorfor jeg stoppede på sygeplejerske-studiet

img_5268

I september 2015 fik jeg tilbudt en plads på sygeplejerske-studiet. Jeg var over the moon, da jeg fik en standby-plads på mit drømmestudie – troede jeg. En uge efter studiet var startet, startede jeg – glad, spændt og taknemmelig!

 

Til de af jer der måske tænker:
“Er det ikke svært at komme ind i en klasse, når nu du ikke har været med til introuge og rustur?”

Kan jeg roligt fortælle jer – nej, det var det ikke. Hvis blot du er åben og nysgerrig overfor dit nye studie, dine studiekammerater og undervisere, så vil du helt sikkert finde en god studiegruppe og lære underviserne godt at kende.

(Når jeg starter på RUC til september 2017, skal jeg ikke med på rusturen. Ikke fordi jeg ikke vil lære de andre at kende – det vil jeg meget gerne – men jeg kan ikke lide drukkulturen, der er omkring rusturen. Jeg drikker ikke selv, men har intet imod at andre gør, jeg synes bare, det er en rigtig uheldig måde at prøve at få folk til at lære hinanden at kende på. Det var lige et sidespor – som sikkert fortjener et helt indlæg 🙂 )

 

De første to moduler (et modul = et halv semester) gik rigtig godt, og jeg elskede at dykke ned i kroppens funktioner – celler, hjertet, fordøjelsen – I LOVED IT 😉 Sygeplejeteorien havde jeg svært ved at tage seriøst, da de enten var ret åbenlyse (tjek vejrtrækning før du spørger patienten, om han fryser), mens andre var svære at bruge i situationer, der krævede en hurtig beslutning. Nogle af sygeplejeteorierne var meget abstrakte, og det virkede helt urealistisk – for mig – at huske på dem, da jeg stod i en akut situation med en patient.

 

I fjerde modul (jeg havde modul 4 før modul 3) skulle jeg 10 uger i klinik – dvs. i ti uger skulle jeg fire dage om ugen “arbejde” som sygeplejerske et sted fra kl. 7-15. Jeg blev sendt på lungemedicinsk afdeling på Amager Hospital, hvor de fleste patienter var ældre mænd og kvinder indlagt med KOL, lungecancer eller lungebetændelse.

 

Nogle dage var spændende, andre var ensformige. Det var her, det gik op for mig, at jeg ikke skulle arbejde på den måde i sundhedssystemet – jeg fik at se og mærke, hvordan alle nedskæringerne i sundhedssystemet har påvirket dagligdagen på et hospital. Sygeplejerskerne løb frem og tilbage, og det var ikke altid de nåede at spise frokost. Der kunne gå timer, før de fik drukket et glas vand eller fik tid til at gå på toilettet. Jeg fik stor respekt for dem, og samtidig også ondt af dem. Som studerende måtte vi sige fra, hvis det blev for meget, og vi havde mere tid med patienterne end de ansatte sygeplejerske.

At kunne sidde og snakke med en patient om deres familie, deres liv og deres tanker var ikke almindeligt for de ansatte. Heldigvis kunne man som studerende tillade sig det, og det, jeg opdagede, var, at patienterne virkelig nød disse samtaler! De nød at snakke om andet end medicin, og hvilken ble de brugte. De nød at lave jokes og grine (nogle af patienterne havde virkelig god humor).

 

Jeg tror – og det er blot min mening – at samtaler som disse, også er en stor del af helingsprocessen. Hvis det blev en del af behandlingen – at snakke med patienter om deres liv, deres karriere, deres familie og få dem til at tænke på de ting, de er taknemmelig for, tror jeg, at det er med til at aktivere kroppens selvhelbredende evne.

 

Jeg ved godt, der ikke er tid til det, som det ser ud lige nu.
(og dem der har bestemt budgettet for sundhedssystemet, burde virkelig komme ud og lege sygeplejerske for at mærke på egen krop, hvad besparingerne har gjort)

 

Grunden til, at jeg stoppede på studiet, var både, at det knuste virkelig mit hjerte at både se ansatte løbe fra den ene patient til den anden, men også at se patienter der ikke blev lyttet ordenligt til (fordi der simpelthen ikke var tid til det!), og patienter der lå med en beskidt ble i flere timer, fordi der ikke var tid til at skifte den.

Det var den ene grund. Den anden grund var, at mens jeg var i klinik, oplevede jeg omkring 7-8 migræne-anfald. På et år oplever jeg mellem 0-2 anfald, og de bliver altid udløst af stress. Det er min krop, der kærligt (det føles dog ikke sådan!) siger til mig, at jeg skal stoppe op og mærke efter. Slappe af. Flere gange da jeg kom hjem fra en dag på hospitalet, måtte jeg lægge mig direkte i seng – grædende pga. smerten! – fordi jeg fik et anfald. Min kæreste så oftest hjælpeløs til, mens han hentede smertestillende medicin til mig.

 

Min krop sagde tydeligvis fra.

 

Selve uddannelse bestod – i hvert fald dengang – af 50% undervisning på skolen, og 50% klinik. Dette var min første klinikperiode. Hvis min krop allerede nu viste tegn på stress, hvordan skulle jeg så klare resten af uddannelsen?!

 

Derfor stoppede jeg.

 

Jeg har stor respekt for ansatte på hospitaler, og det er en læring, jeg vil tage med mig.

Og så håber jeg virkelig, at der snart bliver smidt lidt flere penge i sundhedssystemet, så de ansatte ikke skal løbe fra den ene til den anden patient, og de bagefter kommer hjem efter en 8-timers vagt, og kommer i tanke om, at de hverken har spist eller været på toilettet.

 

Studiet-stoppet inspirerede også min (og Alex’) drøm om et holistisk center, hvor der er plads til samtalen i forløbet, samtidig med at patienten eller klienten modtager behandling.

 

Arbejder du i sundhedssystemet (eller er under uddannelse)?
Hvordan oplever du nedskæringerne?
Hvad ville du gerne ændre – hvad tror du kunne gøre en stor forskel for patienterne, hvis der var tid til det?

 

Skriv dit svar i kommentarfeltet, og lad os starte en god debat!

 

Kærlig hilsen
Ida

GRATIS DOKUMENTAR: THE CONNECTION

Hvordan hænger kroppen og sindet sammen? Påvirker de hinanden – og i hvilken grad? Og kan det virkelig passe, at sindet kan helbrede kroppen?

Se dokumentaren (gratis de næste 10 dage!) og bliv klogere.

Vi blev i hvert fald en del klogere (og ret frustrerede over sundhedssystemet, som det er lige nu) – når læger fortæller, hvor meget sindet har at sige, og at vi ikke skal ryste på hovedet af placebo-effekten.

Om at fylde sin krop med hormoner – hver dag

fotografi-den-26-10-2016-kl-11-54

En tanke har strejfet mig flere gange denne måned, og nu er det på tide at dele den.

 

Lad os lige spole tiden cirka 7 år tilbage..

Jeg går i 9. klasse på det her tidspunkt og har haft min menstruation i cirka 1,5-2 år. Hver gang får jeg så slemme kramper, at jeg har minimum én sygedag om måneden, hvilket er ret meget i længden. Min gode veninde på det tidspunkt fortæller mig, at “Du skal da bare på p-piller! De tager smerten, og så kan man selv styre, hvornår man får sin menstruation. MEGA smart!” 

Unge og naive Ida tænker, at det er da en god idé! Why not?

Jeg får min mor med på idéen, da hun godt kan se, at menstruationskramperne tager hårdt på mig, og at de mange sygedage ikke går i længden. En tur til lægen, et blodtrykstjek og så er jeg ellers igang med min første p-pille-pakke.

 

Fra 2009-2013 er jeg derfor på p-piller nonstop. Jeg tager dem som om, det var vitaminpiller. Jeg tænker slet ikke over, at der faktisk er bivirkninger ved dem. Og nogle af dem er ikke helt ufarlige..

 

Bivirkninger (kilde: her):

blodpropper (især i lægge)

humørsvingninger

forværring af migræne

nedsat sexlyst

 

..Og denne undersøgelse viser en sammenhæng mellem depression og brug af p-piller!!

 

Jeg får heldigvis aldrig nogle af de farlige.

 

I 2013 går min daværende kæreste og jeg fra hinanden, og jeg tænker, at det nok er meget godt for min krop at få en pause for de kunstige hormoner. Jeg stopper derfor, og alt er fint indtil..

 

Mit ansigt og min ryg slår ud. Akne. Voksenakne. Are you f*cking kidding me?!

 

ØV, hvor er jeg ked af min hud der. Især fordi jeg jo prøver at gøre noget godt for min krop.

Min menstruation er overraskende regelmæssig og ser normal ud, hvilket gør mig en smule glad. Men efter et år hvor jeg har prøvet ALT, smider jeg håndklædet i ringen og går tilbage på mine gamle p-piller. Aknen forsvinder med det samme, og nogle måneder efter møder jeg Alexander, og der er det jo ret belejligt, at jeg er tilbage på p-pille – præventions-wise 😉

 

Men. To eller tre måneder inde i vores forhold begynder jeg igen at tænke over, om jeg egentlig har lyst til at fylde min krop med hormoner. Især fordi jeg på dette tidspunkt er begyndt at gå meget op i økologi og generelt fylde min krop med næring og slet ikke skadelig kemi.

 

Hjemmefra har jeg altid lært, at jeg kun skulle tage en Panodil, hvis det var VIRKELIG slemt. Det var altså ikke bare noget, vi tog, hvis vi havde lidt hovedpine. Nej, det skulle være en ørepine eller tandpine, der gjorde, at vi ikke kunne få vores søvn.

 

Ironien begynder at gå op for mig:
Jeg vil ikke tage en Panodil, hvis jeg har lidt ondt i hovedet, jeg køber helst økologisk, men jeg popper gladeligt en (p-)pille hver morgen?!

 

Det vil jeg ikke være med til mere! Så jeg stoppede med mine p-piller i april dette år.

 

Aknen er (7-9-13) ikke kommet tilbage. Min menstruation er meget regelmæssig, men den er ikke kommet helt tilbage til sin naturlige tilstand. Jeg føler mig mere som mig selv. Jeg skal ikke være bange for at opleve nogle af bivirkningerne.

 

Men hvad så med prævention er der måske nogle af jer, der tænker?

Det forstår jeg udmærket godt! For det ER nemmere med p-piller. Vi er gået tilbage til the-old-fashion-way (jep, kondomer), og så har jeg købt bogen Taking Charge of Your Fertility. Desuden bruger jeg appen Clue til at holde øje med min cyklus samt indtaste min temperatur (når jeg husker det, hehe), som er en af de ting, man kan gøre for at vide, hvornår man kan blive gravid/sikre periode (hvor du ikke kan blive gravid).

 

Jeg spurgte min læge for noget tid siden, hvad der var af præventionsmuligheder UDEN hormoner (liste over alle præventionsmidler her), og hun nævnet kondom og kobberspiral. Da jeg spurgte ind til den naturlige metode (den er beskrevet kort her) sagde hun bestemt: “NEJ!”
Hun sagde, at jeg kunne overveje en hormonspiral, nu når jeg stadig var ung.

 

“Jamen, jeg vil jo ikke have nogle hormoner, det er jo hele pointen?!”
havde jeg lyst til at skrige (men gjorde det ikke).

 

Hvad tænker du?
Tager du p-piller, eller har du valgt dem fra?
Hvorfor?

Jeg ville elske at høre dine tanker – skriv dit svar i kommentarfeltet 🙂

Vores vision

img_6446Hej og velkommen til Be Holistic! 🙂

 

Vi har glædet os til denne dag, hvor vi for alvor påbegynder rejsen imod vores store mål – at åbne vores eget holistiske center, hvor der skal være plads til hele dig.

Dette er første indlæg, og det kan ende med at blive lidt længere, end de fremtidige, da vi gerne vil fortælle dig om vores drøm, hvad du kan forvente af bloggen og selvfølgelig lidt om os – rent personligt.

 

 

Holistic:
“dealing with or treating the whole of something or someone and not just a part”

Cambridge Dictionary

 

 

Alexander er 22 år og forbereder sig til at starte på fysioterapistudiet. Han har de senere år fået en større interesse inden for det fysiske aspekt af sundhed, da han har oplevet hvordan fysikken påvirkede hans velbefindende – eksempelvis bøvlede han med maveproblemer i flere år, der til tider havde en hæmmende effekt på hans sociale liv.

Alexander blev opfordret til at spise vegetarisk, og det endte med at løse maveproblemerne, som lægerne påstod ville være kronisk. Oplevelsen åbnede hans øjne for, hvordan alt hænger sammen – hvordan ondt i maven kan være en hæmsko for at spise ude med vennerne eller kæresten, men samtidig hvordan det at have det godt fysisk, kan give et bedre socialt liv og mentale tilstand.

 

Ida er 23 år og arbejder lige nu med sin coachingforretning. For 6 måneder siden droppede hun ud af sygeplejerskestudiet, da hun næsten gik ned med stress. Studiet var spændende, men hun savnede det holistiske syn på sundhed og sygdom. Det gik op for hende, hvor meget af sundhedsvæsenet der fokuserer på at symptombehandle patienter i stedet for at finde årsagen. Derudover er det stadig ikke velset (endnu 😉 ), at kroppens funktioner påvirker hinanden – fysisk og psykisk. Det er netop det, Alex og Ida gerne vil lave om på – at vi kigger på det fysisk, det mentale, livsstilen og omgivelserne, da det er faktorer, der alle påvirker hinanden.

Ida starter på den naturvidenskabelige bachelor på RUC med bachelorfagene molekylærbiologi og psykologi i september 2017.

Og nå ja, så elsker vi at rejse, vegetarisk mad, kaffe fra Emmerys, at danse fjollet i vores stue, at se Friends og vores arbejde som teamledere på Camp True North.

 

Vi drømmer om at skabe et holistisk center, hvor der vil være mulighed for at få coaching, personlig træning, fysioterapi, hjælp til kost og ernæring, yoga og meditation.

Det kommer ikke til at være et klassiske træningscenter, som du kender fra fitness-verdenen.

Vores vision er et center, hvor der vil være plads til træning, der ikke handler om, hvordan du ser ud, men om hvordan du har det fysisk og mentalt. Der vil være holdsale med yoga- og meditationshold, og en gang imellem vil der være kurser og foredrag om den holistiske livsstil, personlig udvikling og hvordan mad og vand kan påvirke vores celler. Og så ville en spaafdeling heller ikke være dårlig – husk din mentale sundhed er ligeså vigtig som din fysiske sundhed 😉

 

Du kan forvente indlæg som en opskrift, et træningsprogram, tips til den holistiske livsstil, personlig udvikling eller hverdagshistorier fra livet på Nørrebro.

 

Husk, vi er endnu ikke uddannet hverken fysioterapeut, læge eller forsker, men vi har en drøm. Og vi tror på den.

 

Vi glæder os til at dele vores liv og vores allerbedste holistiske tips med jer 🙂

 

Kærlig hilsen

Alexander & Ida